Da det umulige skete: Dare and Go væltede den ubesejrede Cigar i Pacific Classic

Få heste i galopsportens historie har fremstået så uovervindelige som Cigar. Da den seksårige vallak i august 1996 stillede til start i Grade 1-løbet Pacific Classic på Del Mar, havde han vundet 16 løb i træk og var favorit til at overtage rekorden for flest sejre i træk i moderne tid. Han blev sendt af sted som overvældende favorit til odds 1-10 – men løbet endte med en af de største overraskelser, amerikansk galopsport nogensinde har set.

En tilsyneladende formsag

Cigar, ejet af Allen Paulson og trænet af Bill Mott, havde i 1995 vundet samtlige ti løb og blevet kåret som Horse of the Year efter en sikker sejr i Breeders’ Cup Classic. I 1996 fortsatte sejrsrækken med blandt andet triumf i det første Dubai World Cup, og senere på sæsonen vandt han Citation Challenge på Arlington Park – et løb specielt tilrettelagt for at lade Cigar indhente Citations gamle rekord på 16 sejre i træk.

Med kun fem modstandere og en hest, der tidligere var perfekt fire ud af fire på Pacific Classics distance på 1¼ mile, forventede de fleste endnu en overlegen sejr med Jerry Bailey i sadlen.

Mandellas dobbelte kort

Den californiske træner Richard Mandella havde imidlertid to heste med i feltet. Den brasilianskfødte Siphon havde vundet fire løb i træk, herunder Hollywood Gold Cup, mens Dare and Go – som havde vundet Strub Stakes halvandet år tidligere – kun havde én sejr i fem starter i 1996 og var blevet nummer fem, da han senest mødte Siphon.

Foran 44.181 tilskuere gik Siphon og Cigar hurtigt til tops, mens outsideren Dramatic Gold pressede sig tæt på Cigar udefra. Tempoet var brutalt: første kvart-mile på 23,01 sekunder, halv mile på 45,96 og tre kvart mile på 1:09,29 – langt hurtigere end normalt på distancen.

Mens de tre forreste heste sled med hinanden, lå Dare and Go roligt som nummer fire med jockey Alex Solis i sadlen, cirka fire længder bagved og sparede kræfterne til den afgørende del af løbet.

Kollapset og den store overraskelse

Da Cigar overtog føringen fra Siphon på den sidste sving, havde han allerede løbet milen på 1:33,66 – tæt på banerekorden. Men det hårde tempo havde tæret på kræfterne, og i opløbet blev han indhentet og overhalet af en stærkt fremstormende Dare and Go, der til sidst vandt med 3½ længder i tiden 1:59,85.

Dare and Go var sendt af sted til næsten 40-1 i odds, og de få, der havde spillet på ham, fik udbetalt 81,20 dollar for hver indsats på to dollar. Selv Mandella var overrasket over udfaldet.

»Jeg troede realistisk set, at Siphon havde den bedste chance mod Cigar, og at Dare and Go kunne blande sig om en placering. Men jeg troede ærligt talt ikke, Cigar kunne tabe,« sagde Mandella dengang til Los Angeles Times.

Jerry Bailey erkendte efterfølgende, at Cigar manglede den sædvanlige kraft. »Nede ad bagstrækningen var Cigar ikke fuld af kraft, som han normalt er. I dag arbejdede han meget hårdt, da han overtog føringen,« sagde Bailey til Chicago Tribune.

Comeback og eftermæle

Nederlaget stoppede Cigars sejrsrække, men hesten rejste sig hurtigt igen. I sit næste løb vandt han Grade 1-løbet Woodward Stakes med fire længder og sikrede sig sin anden titel som Horse of the Year. Dare and Go vandt aldrig et løb igen – men behøvede det heller ikke. Sejren over den angiveligt ubesejrlige Cigar sikrede ham for altid en plads blandt galopsportens allerstørste overraskelser.